Overvejer du – eller har du allerede kastet dig ud i – at starte egen virksomhed, kan det være en rigtig god ide at lave en forretningsplan. Den får alle dine tanker og ideer ned på papir – og al erfaring viser, at det gør dig mere realistisk at tænke din virksomhedsidé helt til ende og forholde dig til forskellige scenarier.
Vi ser ofte, at dem, der er velovervejede – og tro mod deres koncept – kommer længst med deres nystartede virksomhed. Har du lavet en gennemarbejdet forretningsplan og dermed blandt andet overvejet dine muligheder og trusler på markedet, er du bedre klædt på til at komme godt i mål med din ide.
Samtidig er en gennemarbejdet forretningsplan vigtig, hvis du skal låne penge af din bank eller investorer – da det giver dem en bedre forståelse for, hvilken virksomhed du vil stable på benene; og hvad de kan forvente ift. tilbagebetaling og/eller afkast.
Et fleksibelt kompas
Det er en god idé at betragte din forretningsplan både som et kompas, der viser din virksomheds retning, og som en proces. Det kan sagtens være, du pludselig beslutter at gøre noget andet end dét, du oprindeligt planlagte – men så bør du revurdere din forretningsplan, så den passer til den nye kurs, du har søsat.
Ting du bør inkludere i din forretningsplan
Der er flere forskellige måder at lave en forretningsplan på, men uanset form bør den belyse følgende: