Sådan kan vi hjælpe dig
som iværksætter

Level Up!

Et skræddersyet acceleratorprogram

For fjerde gang afholder vi vores accelerationsforløb for vækstparate iværksættervirksomheder. Riggens team har revideret programmets indhold og deltagerkriterier, så forløbet nu er endnu mere tilpasset den enkelte deltagers behov og virksomhed. Ansøgningsfristen er 15. september 2025.

Er din virksomhed klar til næste Level?

Level-Up er for ambitiøse virksomheder, der ønsker at skærpe deres forretningsmodel, styrke deres mindset og blive klar til investorer.

Programmet løber fra 3. november til 26. februar og kulminerer i hyldestarrangementet Esbjergs Helte, hvor finalisterne får mulighed for at pitche foran Esbjergs erhvervsliv og øvrige stakeholders.

Du får adgang til kompetente undervisere, faglige oplæg, engagerede mentorer og – ikke mindst – et stærkt fællesskab med andre founders. Men vigtigst af alt: du får et rum til at arbejde i dybden med din virksomhed.

Vinderen modtager naturligvis den eftertragtede vandrepokal og en pengepræmie.

Kontakt daglig leder Josefine, du finder hendes oplysninger på højre side – lad os tage en snak om dine muligheder. Sidste ansøgningsfrist er den 15. september.

 

Er Level-Up noget for dig?

For at deltage i Level-Up skal du og din virksomhed opfylde følgende:

  • Virksomheden har et CVR-nummer og er under 5 år gammel
  • Virksomheden har adresse i Esbjerg eller Fanø Kommune
  • Du arbejder inden for tech, grøn omstilling eller innovation – eller har et projekt med potentiale i den retning
  • Du har ambitioner om vækst og/eller ser investorer som en mulig vej
  • Du er nysgerrig på udvikling og klar til at udfordre din egen tænkning
  • Du er villig til at prioritere tid og energi til forløbet – både alene og sammen med holdet
  • Du er åben for feedback og klar til at bidrage aktivt til fællesskabet

 

Vi søger ikke de færdige – vi søger dem, der vil rykke sig.

 

Hvad kan du forvente?

Programmet veksler mellem undervisningsmoduler, samarbejdsdage og hands-on arrangementer. Du vil blandt andet arbejde med:

  • Personligt lederskab og mentale benspænd
  • Vækststrategi og forretningsmodel
  • Kunder, marked og konkurrenter
  • Avanceret virksomhedsøkonomi og funding
  • Kommunikation og storytelling
  • Pitchtræning

Emnerne er overskrifter – så snart deltagerholdet er samlet, målretter underviserne indholdet, så undervisningen bliver så skræddersyet som muligt.

 

Advisory Board

Når du optages i Level-Up, får du tilknyttet et Advisory Board, som følger din virksomhed gennem hele forløbet. Boardet består af tre erhvervsprofiler med speciale i netop dine udviklingsområder og udfordringer – de er der for at udfordre og udvikle dig og din virksomhed.

Møder med boardet afholdes løbende, hvor der tages udgangspunkt i undervisningen og din virksomheds vækst.

 

Tilknyttet iværksætterkonsulent

Du får tilknyttet en iværksætterkonsulent, der fungerer som sparringspartner og faciliterer din rejse gennem programmet. Det sikrer fremdrift og giver dig mulighed for løbende sparring udover dit advisory board.

Konsulenten deltager også i advisory board-møderne.

 

Hands-on arrangementer

Parallelt med undervisningen kan du deltage i relevante hands-on arrangementer, såsom workshoppen Video, der virker. Disse arrangementer giver dig konkrete værktøjer, du kan bruge direkte i din virksomhed.

 

Finalen – live på scenen til Esbjergs Helte 26. februar 2026

Finalen afholdes som en del af Esbjergs Helte – en fejring af lokalt initiativ og iværksætteri. Tre finalister, udvalgt ved en semifinale, pitcher live foran publikum og dommerpanel.

Pitchformatet er 4 minutters præsentation efterfulgt af 4 minutters spørgsmål fra dommerne.

 

Læs om de forskellige moduler i menuen herunder.

Din Kontaktperson

Josefine Holmberg Baslund

Daglig leder

Mob: +4548883838
Mail: jhb@businessesbjerg.com

Josefine kan hjælpe dig med sparring og vejledning, muligheder for en iværksætterplads og/eller events på Riggen, indsatser omkring udvikling og drift af iværksætterhuset Riggen, kobling mellem iværksættere og lokale business angels samt samarbejder om iværksætteri med uddannelsesinstitutioner, rådgivere, mentorer, investorer og andre interessenter.

Pitch din forretningsidé

Som en del af Level-Up lærer du at pitche din idé til kunder, stakeholders og investorer. For uanset hvor godt produktet er, skal budskabet kunne sælges.

Du får de nødvendige værktøjer til at lykkes, og de tre mest overbevisende deltagere går videre til finalen. Forløbet afsluttes med en fejring ved Esbjergs Helte, hvor vinderen af Level-Up kåres.

Hvad koster det?

Prisen for forløbet er estimeret til 130.000 kr. pr. deltager. Prisen for deltagelse er 5.000 kr. for iværksættere i Esbjerg eller Fanø Kommuner.

Lauritzen Fonden dækker resten af udgiften, da fonden har særligt fokus på at støtte iværksætteri i Esbjerg.

 

Bonusgoder

Du kan booke én times individuel sparring med Søren eller Noor undervejs i forløbet.

I forbindelse med Gittes undervisning arbejder du med personprofilværktøjet Enneagrammet. Du modtager et hæfte med dine personlige resultater, som anvendes aktivt i undervisningen. Det giver et spændende indblik i, hvordan du – og andre – reagerer under pres og i samarbejde.

3. november 2025 kl.13-15:30

Lokale: Salonen

Kickoff-arrangementet giver en kort indflyvning til programmet samt introduktion til virksomhedernes samarbejdspartnere såsom advisory board og undervisere:

  • Introduktion til selve forløbet
  • Virksomhedspræsentation
  • Mød de andre deltagere, advisory board og undervisere

 

 

11. november 2025 kl. 8:30- 15:30

Lokale: Salonen

Underviser: Gitte

Undervisningen tager udgangspunkt i at klæde virksomhederne godt på til at håndtere selvledelse og mentale benspænd som “imposter-syndromet”.

Dertil er der fokus sammensætning af det rigtige team i virksomheden og ansættelse af de første medarbejdere.

Samarbejdsdag på Riggen: 18. november (ikke obligatorisk)

25. november 2025 kl.8:30-15:30

Lokale: Salonen

Underviser: Søren og Noor

Dagens tema handler om at give virksomhederne konkrete værktøjer til at forfine deres vækststrategi og forretningsmodel.

Dette modul lægger fundamentet for næste gang om kunder, marked og konkurrenter.

 

Samarbejdsdag på Riggen: 2. december (ikke obligatorisk)

9. december 2025 kl.8:30-15:30

Lokale: Salonen

Underviser: Gitte

Undervisningens omdrejningspunkt er at kortlægge virksomhedernes kunder og  marked. Indsigt i at analysere konkurrenter og hvordan man skal forholde sig til dem.

 

Samarbejdsdag på Riggen: 16. december (ikke obligatorisk)

6. januar 2026 kl.8:30-15:30

Lokale: Salonen

Underviser: Søren og Noor

Modulet tager udgangspunkt i en indflyvning til avanceret virksomhedsøkonomi og funding muligheder.

 

 

Samarbejdsdag på Riggen: 13. januar (ikke obligatorisk)

20. januar2026 kl.8:30-15:30

Lokale: Salonen

Underviser: Søren og Noor

Dette modul klæder virksomhederne godt på til at kommunikere klart med deres kunder og sætter fokus på storytelling som en del af brandingen.

 

 

Samarbejdsdag på Riggen: 27. januar (ikke obligatorisk)

3. februar 2026 kl.8:30-15:30

Lokale: Salonen

Underviser: Søren og Noor

Dagens tema er pitch. Deltagerne bliver undervist i teknikker til at levere en overbevisende pitch/tale til potentielle kunder og investorer.

Undervisningsgangen danner grundlaget for næste modul.

Oplæg: Tidligere vinder af Level Up! 2023, Bettina Voss fra Thermofloc, kommer og giver hendes bud på en vinderpitch og fremhæver hendes vigtigste punkter fra talen.

 

Samarbejdsdag på Riggen: 10. februar (ikke obligatorisk)

17. februar 2026 kl.8:30-15:30

Lokale: Salonen

Underviser: Søren og Noor

Denne dag arbejdes der konkret med virksomhedernes taler så de står skarpt til semifinalen senere på dagen.

Semifinale: Deltagerne pitcher for et dommerpanel og mentorerne, hvorefter 3 virksomheder udtages til finalen ved Esbjergs Helte.

Seminfinalen afholdes i lokalet Energien på Platformen.

Samarbejdsdag på Riggen: 24. februar (ikke obligatorisk)

26. februar 2026

Lokale: Esbjerg Park

Programmet for finalen offentliggøres senere.

De 3 finalister pitcher for et dommerpanel i maks. 4 min., hvorefter de

Vinderen af Level Up! 2026 offentliggøres.

Gitte Friis – Mental styrke og lederskab Certificeret mastercoach og stifter af Victory Coaching. Gitte har 25+ års erfaring fra erhvervslivet og arbejder i dag med stressforebyggelse, ledelse og trivsel. Hun hjælper founders og teams med at finde ro, retning og styrke i beslutningsprocesser.

Søren Røn – Strategisk forretningsudvikling CEO og medejer af Next Step Challenge. Søren har dyb indsigt i skalering, strategi og vækst – og en passion for at hjælpe startups med at finde deres position i markedet og gøre sig klar til investering.

Noor Meng – Finansiel indsigt og bæredygtig vækst CFO og medejer af Next Step Challenge. Noor er specialist i økonomi og struktur, og brænder for at klæde founders på med finansiel forståelse, ansvarlig ledelse og bæredygtig fremdrift.